Danmark har fået et nyt tv-signal  Derfor slukkes det nuværende analogetv-signal til antenner ved midnat den 31. oktober 2009 – og herefter vil tv-signalet udelukkende være digitalt. Det er Folketinget, der har vedtaget, at hele Danmark skal have det nye digitale tv-signal for at få mulighed for mere og bedre tv. Flere lande har allerede gennemført overgangen til digitalt tv - blandt andet Sverige. Du bliver berørt, hvis du har egen tv-antenne Du skal kun foretage dig noget, hvis du har din egen tv-antenne (stue-, lofts- eller tagantenne). Så skal du sørge for, at dit tv-apparat kan modtage det digitale signal senest 31. oktober 2009 for at undgå “sort skærm”. Du bliver ikke berørt, hvis du har kabel, parabol eller bredbåndDu behøver ikke foretage dig noget, hvis du modtager tv via kabel, parabol eller bredbånd. Så kan du blive ved med at se tv, som du gør nu. Hvis du ser tv via fællesantenneHvis du ser tv via fællesantenne, er det din antenneforening, der har ansvaret for overgangen til det nye tv-signal, og der er forskellige løsninger. Antenneforeningen kan fortælle dig, hvad du eventuelt skal gøre. Kontakt foreningen, hvis du er i tvivl. |